De bedste opskrifter til en grillmenu
- Hjem
- Grillopskrifter
Grillen fortjener Lurpak®. Træd frem, kokke. Svits bøffen af med en smule Lurpak® og tænd op for disse smørfyldte grillopskrifter. Din opskrift på flammegrillet storhed er her – med de bedste opskrifter til en dejlig grillmenu.
Grillretter med kød og fisk
Giv hovedretten lidt ekstra sizzle. Kok, det er tid til at stege den perfekte bøf og smørstege en sydende laks. Her er de BBQ-opskrifter, du har ledt efter.
Bøf med krydret smørsauce
Nyd en sydende bøf med en fyldig og krydret smørsauce sprængfyldt med smag fra rødløg, hvidløg, rosmarin, purløg og citronskal. Bøffen grilles på en varm grill, og den smagfulde kryddersmør-sauce hældes over lige før servering.
Peberlaks med grillede citroner
Lav en saftig laks på grillen. Laksen pensles med smeltet smør, før den grilles og serveres med kryddersmør på toppen, så det smelter ned i laksen og giver masser af smag. Server med grillede, halverede citroner.
Ribeye steak med asiatisk slaw
Prøv vores opskrift på ribeye steak med asiatisk slaw som en del af din næste grillmenu. Den serveres med en lækker sauce lavet med sennep, sojasauce og eddike. Hvidvin, fløde og smør sikrer en afbalanceret smag og en perfekt konsistens, der komplementerer ribeyen.
Côte de boeuf
Vores opskrift på côte de boeuf er alt, du har brug for, hvis du er på udkig efter et mættende måltid med kød, kartofler og smør. Kartofler og pastinakker vendes med Lurpak®, salt, peber og timian og tilberedes i ovnen – eller på grillen – før de toppes med persille. For at fuldende måltidet tilføjes et pisket smør med citronsaft, hvidløg og urter.
Flæskesteg
Denne flæskesteg, fyldt med søde abrikoser, aromatiske urter og rigt smør, er klar til at tage hovedrollen ved din næste grillfest. I opskriften tilberedes flæskestegen i ovnen, men du kan nemt flytte den over på grillen i stedet. Server den med smørstegte asparges, forårsløg og hvide bønner for at balancere den fyldige steg.
Stegt kylling
Stegt kylling er en sikker vinder, uanset om den tilberedes i ovnen eller på grillen. I denne opskrift fyldes kyllingen med citron, persille, hvidløg og smør for at sikre et saftigt og smagfuldt resultat. Den serveres med kartofler, gulerødder og grønne bønner, men du kan tilføje alt det tilbehør, du har lyst til.
Tilbehør til grillen
Grill lidt storhed ved siden af. Behersk elementerne, kok. Løft dine grøntsager til nye højder med smeltet Lurpak® og skab lækre sprøde kartofler og majs. Lad os lave et udvalg af perfekt grilltilbehør. Nogle dele grilles, mens andre kan forberedes på forhånd i ovnen, så du har masser af tid til at nyde måltidet og selskabet med dine kære.
Sød og krydsret majs med parmesan
Tilføj et skud markante smage til din menu med søde og krydsrede majskolber. Majskolberne grilles og pensles med smeltet smør for at skabe en rig smag og en jævn grilning. Før servering toppes de grillede majskolber med en blanding af parmesan, chili, spidskommen og koriander og bliver et modigt tilbehør, der komplementerer alt fra kød og fisk til grøntsager og salater.
Grillede krydderurtekartofler med smør
Overrask dine gæster med et rigt og smagfuldt tilbehør tilberedt på grillen. Disse grillede krydderurtekartofler med smør har den velkendte jordede kartoffelsmag, beriget med aromatisk salvie og persille – et lækkert tilbehør til enhver grillmenu. Pensl med smeltet smør på alle sider under grillningen for at sikre rig smag i hver bid.
Sprøde nye kartofler med rosmarin og hvidløg
Denne opskrift på nye kartofler bagt med rosmarin, hvidløg og smør er et nemt tilbehør at servere som en del af en grillmenu. De jordede kartofler løftes af rosmarin og hvidløg, og med lidt Lurpak® kan du tage dette tilbehør fra enkelt til herligt. Som bonus kan du forberede kartoflerne på forhånd, så du kun skal bage dem – eller endda bare varme dem – før servering.
Bagt aubergine med feta og granatæble
Når du planlægger en grillmenu, er der intet i vejen for at vælge simple løsninger – især hvis de inkluderer denne nemme opskrift på bagte auberginer. Takket være krydret harissapasta, saftige granatæblekerner og salt feta kan du servere et smukt tilbehør sprængfyldt med smag. De farverige nuancer og det komplekse smagsbillede gør den til det perfekte indslag på ethvert grillbord.
Pasta med salviesmør
Pastaretter er populære i de fleste køkkener og fungerer også fortrinligt som tilbehør til grillretter. Prøv denne pasta med salvesmør, hvor du koger rigatoni al dente og vender den i smeltet smør, der er infuseret med aromatisk salvie.
Varm kartoffelsalat
Denne lune kartoffelsalat er en blanding af kartofler med majs, babyspinat og kapers for at skabe en spændende smagsoplevelse. Friske, syrlige syltede løg og en aromatisk dressing med Lurpak® og citron sikrer den perfekte smagsbalance.
Grilldesserter
Bag sommerlige desserter. Smør marmeladen ud, skrab vaniljekornene ud af stangen, og smuldr crumbledejen med fingerspidserne. Når knitren og gnister er ved at dø ud, er det tid til, at desserten skal skinne.
Desserterne nedenfor er alle gode valg, når du vil afslutte din grillaften på højeste niveau. De kan alle forberedes på forhånd, så du kan nyde aftenen væk fra køkkenet.
Cheesecake med bær
Afslut en velsmagende grillmenu med en imponerende cheesecake med bær. Den består af en sprød kiksebund og en cream cheese-blanding med kondenseret mælk og citron. For at skabe det imponerende udtryk skal du blot udvælge dine yndlingsbær og placere dem oven på cheesecaken.
Rabarbercrumble
Grill forbindes ofte med lange sommeraftener, så en rabarbercrumble er den perfekte dessert til en grillaften. Det er en klassisk opskrift med friskhed fra rabarber, sødme fra sukker og vanilje og knas fra en havrecrumble. Den er nem at lave og kan forberedes på forhånd, så du har masser af tid til at nyde aftenen og dine gæster.
Frugttærte
Tærte er altid et godt valg, og denne frugttærte lader dig afslutte grillmåltidet med en rig dessert. En klassisk tærtebund fyldt med blød vaniljecreme og toppet med farverige friske bær i forskellige former og størrelser. Præsentationen fuldendes af opvarmet hindbærmarmelade, der fordeles over de friske bær.
Hasselnøddekage
Bag en luftig og sprød hasselnøddelagkage toppet med vaniljecreme og friske sommerbær. Bunden er en blød kage med sprøde hasselnødder, et sødt strejf fra hvid chokolade og et frisk pust fra citron. Den silkebløde creme er den perfekte makker til bunden, og de friske bær på toppen skaber et imponerende udtryk, der får dig til at ville springe direkte til desserten.