Tilberedningstiden afhænger af lammets størrelse og hvordan du bedst kan lide det tilberedt. For en kølle på omkring 2-2½ kg skal du regne med cirka 1 time og 45 minutter i alt, inkl. hviletid. Efter den indledende høje varme skal lammet have ca. 1 time for rosa, saftigt kød. Foretrækker du det mere gennemstegt, så læg 10-15 minutter til. Når lammet er taget ud af ovnen, skal det hvile i 20 minutter, så saften kan sætte sig, og kødet forbliver mørt. Vil du være helt præcis, så brug et stegetermometer: 55-58 °C for rosa lam, 60-65 °C for medium og 70 °C eller derover for gennemstegt.
Tag forklædet på, og gør dig klar til at tilberede en fænomenal ovnstegt lammekølle, der med garanti imponerer. Med en god mængde Lurpak®, hvidløg, rosmarin og citron leverer denne opskrift mørt, saftigt kød og fyldige smage. Beviset på, at lidt smør, en varm ovn og god timing rækker langt.
Lammekølle med hvidløg og rosmarin

Fremgangsmåde
Tag lammet ud af køleskabet en halv time før tilberedning.
Vælg en lammekølle med et godt lag fedt og en frisk, lyserød farve. Fedtet holder kødet saftigt under stegning og giver ekstra smag – især sammen med smør, hvidløg og urter.
Forvarm ovnen til højeste temperatur.
Smelt Lurpak® smørret og tilsæt hvidløg, rosmarin og citronskal. Gnid det på lammet og krydr med salt og sort peber.
For mere smag kan du lave små, overfladiske snit i kødet med en skarp kniv. Stik tynde skiver hvidløg og små rosmarinkviste i snittene, så de aromatiske smage fordeles dybt i kødet, og gnid derefter med smør og citronskal.
Steg lammet 30 minutter ved 240 °C/220 °C varmluft, og skru derefter ovnen ned til 160 °C/140 °C varmluft.
Steg i 1 time, hvis du kan lide lammet rosa. Vil du have det gennemstegt, så læg yderligere 15 minutter til. Tag lammet ud af ovnen og lad det hvile i 20 minutter. Mens lammet hviler, laver du urte-, kapers- og citronsmørsaucen.
Smelt Lurpak® smørret forsigtigt i en lille gryde ved svag varme.
Hak urterne groft og kom dem i smørret sammen med hvidløg, citronskal og -saft, kapers og ansjoser.
Smag til med salt og sort peber. Hold saucen varm, så den ikke stivner, og servér den til lammet.