Stegt kalkun med glasering med appelsin og tranebær
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 180° C/160° C varmluft. Beregn først kalkunens stegetid baseret på 40 minutter pr. kg for de første 4 kg plus 45 minutter for hvert efterfølgende kilo. For en kalkun på 5 kg giver det en stegetid på ca. 3 timer og 25 minutter.
Læg kalkunen i en bradepande, og kom det bløde Lurpak® Smør, salt og sort peber ovenpå. Fyld kalkunen med laurbærblade.
Sæt den i ovnen, og steg i 3 timer.
Kom i mellemtiden alle ingredienserne til glaseringen i en gryde, og kog ved svag varme, indtil sukkeret er smeltet. Skru herefter op til svag simrevarme, indtil glaseringen tykner og bliver lidt sirupsagtig. Tag den af varmen, og lad den afkøle lidt.
Tag kalkunen ud af ovnen efter 3 timer, og hæld rigeligt med glasering over den. Kom gulerødderne og rødløgene i bunden af bradepanden. Sæt den tilbage i ovnen, og steg i den resterende tilberedningstid, eller indtil kødsaften er klar, når der stikkes en kødnål gennem den tykkeste del af brystet. Alternativt kan du bruge et kødtermometer til at måle temperaturen i den tykkeste del af brystet, den skal være mindst 72° C.
Tag den kalkunen ud af ovnen, når den er færdigstegt, og dæk med folie. Lad kalkunen stå i mindst 45 minutter til 1 time, før du skærer den ud.