Basbousa
Fremgangsmåde
Lav siruppen ved at komme sukker og koldt vand i en gryde ved jævn varme, og lad sukkeret opløses. Tilsæt citronsaft, og bring blandingen i kog. Lad det simre i 8-10 minutter, indtil blandingen er klistret og har konsistens som sirup. Rør appelsinekstrakt og rosenvand i, og stil det til afkøling.
Forvarm ovnen til 180° C/160° C varmluft.
Bland Lurpak® Smør og sukker i en stor røreskål, og pisk, indtil det er let og luftigt. Rør herefter yoghurten i. Bland semuljemel og bagepulver i en stor separat skål. Vend forsigtigt smørblandingen i semuljemelet, indtil det netop er blandet.
Hæld dejen i en kageform, der er mindst 6 cm dyb, og bag i 25-30 minutter, eller indtil kagen er gylden. Stik en kødnål i kagen. Når den kommer op uden dej på, er kagen færdig.
Fordel den afkølede sirup over kagen med en ske, indtil den ikke kan absorbere mere. Afkøl kagen helt, vend den ud på et stort fad, og skær den i rudeformede stykker.
Drys pistacienødderne over, og servér.