Rejsen mod at lave smør af høj kvalitet starter med landbruget,og vores landmænd arbejder hvert år med tiltag for klima og natur.
Forankret i fire nøgleområder (mælkekvalitet og fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, klima og natur, mennesker) har vi implementeret en bred vifte af initiativer, der i øjeblikket forbedrer bæredygtighedsstandarderne på de gårde, der producerer mælk til Lurpak®.
DYREVELFÆRD SOM PRIORITET
Godt smør starter med god velfærd, derfor er dyrevelfærd en høj prioritet for vores landmænd og for Lurpak® som virksomhed. Hver landmand, vi samarbejder med, er forpligtet og holdes ansvarlig for sundheden og trivslen hos hver eneste ko. Dette måles ud fra fire nøgleindikatorer (køer med god kropstilstand, mobile køer, rene køer og køer uden skader) og rapporteres to gange om året med tredjepartsrevision hvert tredje år.
REGELMÆSSIGE FARMAHEAD™-KONTROLLER
Vores landmandsejere samarbejder med eksterne klimarådgivere inden for landbrug for at gennemføre en årlig klimakontrol på deres gårde. Målt ud fra over 200 punkter hjælper vores FarmAhead™-kontrol landmændene med at identificere de bedste områder til at reducere CO₂-udslippet og forbedre naturen på deres egen gård. Når dataene samles, giver det et meget præcist og detaljeret billede af, hvad der virkelig sker på alle gårde, og det er en væsentlig del af vores landmænds indsats for klimaet og naturen.
INCITAMENT TIL FORANDRING: FARMAHEAD™ INCITAMENT
Vores FarmAhead™-incitamentsordning belønner landmandsejere, der gennemfører bæredygtige tiltag på deres gårde, med en højere betaling for deres mælk. Tiltagene omfatter blandt andet mere bæredygtigt foder til malkekøer, brug af vedvarende energi og forbedring af biodiversiteten gennem permanente græsarealer og plantedække året rundt.
BÆREDYGTIGHED I VORES MEJERI
Vores fokus på bæredygtighed stopper ikke på gårdene, men fortsætter på mejeriet. Alt Lurpak® er lavet udelukkende af dansk mælk, og langt størstedelen produceres på vores mejeri i Holstebro. Når mælken når vores mejeri, bruger vi effektive metoder til at få det maksimale ud af hver liter.Vi anvender mere vedvarende energi, genanvender overskydende vand og arbejder aktivt for at minimere produktspild. Samtidig bestræber vi os hele tiden på at producere smør af høj kvalitet på en mere bæredygtig måde.