Sandkage med flødecreme og bær

1time(r) Ingredienser til 4 personer

100g hasselnødder

100g blødt smør

100g sukker

2 æg

100g mel

100g hvid chokolade

Skallen fra 2 citroner

 

Creme:

2,5 dl piskefløde

2,5 cremefraiche 38%

75g strøsukker

Vaniljekornene fra 1 vaniljestang

Sukker til at knuse vaniljekornene

Friske bær

Sandkage med flødecreme og bær

Tilberedning

Pak et viskestykke om hasselnødderne og knus dem med bunden af en pande. Læg de knuste nødder på en ovnfast tallerken og bag dem i ovnen ved 170 grader. Tag dem ud når de er blevet gyldne og lad dem herefter afkøle.

Pisk smør og sukker med en håndmikser indtil blandingen bliver lys og luftig. Tilsæt æg lidt af gangen for at undgå at massen bliver skilt. Tilsæt mel, knuste hasselnødder, chokolade og citronskal. Hæld nu dejen i en springform smurt med smør og bag kagen i ovnen ved 170 grader i 25 minutter. Lad herefter kagen afkøle.

Creme:

Skær en vaniljestang op og skrab vaniljekornene ud med en kniv. Drys noget sukker over vaniljekornene og knus dem nu med fladsiden af en kniv. Pisk piskefløde og cremefraiche sammen indtil massen bliver fast. Tilsæt vanilje og strøsukker.

Placer cremen på din sandkage og dekorer med friske bær. 

Vis alle opskrifter