Ovnstegt kalkun med citron-, salvie- og Lurpak® smørglasering med tranebærsauce

45minutter Ingredienser til 8-10 personer
  • 75 g Lurpak® smør, blødt
  • Revet citronskal fra 1 citron
  • 3 spsk frisk salvie
  • 2 spsk friske timianblade
  • 4-5 kg fritgående kalkun
  • 500 ml hønsefond
  • 1 stor gulerod, skrællet og skåret i grove skiver
  • 1 selleristilk, pillet og skåret i skiver
  • 1 fed hvidløg
  • 4 kviste frisk rosmarin

 

Til saucen:

  • 40 g hvedemel
  • 750 ml hønsefond
  • 250 ml rødvin
  • 3 spsk tranebærgelé

 

Til de stegte kartofler:

  • 1,5 kg kartofler
  • 4 spsk olivenolie
  • 25 g Lurpak® smør
  • 6 fed hvidløg
  • 5 kviste rosmarin
  • Salt og peber 
Ovnstegt kalkun med citron-, salvie- og Lurpak® smørglasering med tranebærsauce

Tilberedning

Forvarm ovnen på 180°C

Put Lurpak® smør, citronskal, salvie og timianblade i en skål og krydr med salt og peber. Brug en gaffel til at blande det hele sammen.

Gnid nu den krydrede smør over kalkunen. Placer kalkunen i en bradepande og hæld hønsefonden i bradepanden, så kalkunen ligger i denne. Tilsæt gulerødder, selleri, hvidløg og rosmarin til fonden. Placer kalkunen øverst i ovnen og dæk den til med folie.

Steg kalkunen i ovnen i 2 timer, og hæld hønsefond fra bradepanden over den hvert 20. minut. Fjern folien og steg kalkunen i yderligere 1½ timer.

Tjek at kalkunen er stegt tilstrækkeligt ved at indsætte en kødnål eller en kniv i den tykkeste del af låret. Hvis saften løber klart ud af nålehullet, er kalkunen klar. Hvis ikke, så placer kalkunen i ovnen igen og steg den i lidt længere tid. Alternativt, brug et stegetermometer. Den indre temperatur skal være 70°C.

Når kalkunen er færdig, fjern den fra bradepanden og placer den på et serveringsfad. Dæk den forsigtigt til med folie og lad den hvile i 30 minutter.

I mellemtiden kan du lave glaseringen. Hæld saften fra bradepanden i en kande og skum fedtet af. Tilsæt nu 2 spsk af fedtet fra kanden tilbage på bradepanden og tilsæt mel. Tilbered det ved svag varme og rør rundt i et par minutter med en træske indtil massen er gylden. 

Tilsæt kalkunsaften lidt efter lidt, og rør rundt indtil alle klumperne er rørt ud. Bring det i kog og lad det herefter simre i 5 minutter indtil saucen er jævnet. Rør tranebærgeléen i og lad det koge i yderligere 2 minutter. Hvis glaseringen bliver for tyk, så tilsæt en ekstra smule fond.   

Tip:

Når du tilbereder en kalkun, kan du som udgangspunkt regne med 20 minutter per 500 g.

Husk at bringe din kalkun ned til stuetemperatur 30 minutter før den tilberedes. Dette vil gøre tilberedningsprocessen hurtigere og timingen vil være mere præcis.

Placer en isterning i kanden, for at separere fedt og kalkunsaft hurtigere. Dette vil få fedtet til at stivne hurtigere. 

Steg kartoflerne

Forvarm ovnen på 190°C. Skræl kartoflerne og skær dem i lige store stykker (ca. 5 cm). Put dem i en store sauterpande, tildæk den med koldt vand og tilsæt en god omgang salt. Bring i kog og lad det simre.

Tjek kartoflerne efter 10 minutter, og er de møre, så er kartoflerne klar. Dræn kartoflerne i en si og lad dem afkøle i 10 minutter.

Tilsæt olivenolie og smør i en stor bradepande og placer den i ovnen. Når fedtet er rygende varmt, tilsæt så kartofler og hvidløg.

Tilsæt rosmarin efter 45 minutter. 

Steg i ca. 1 time og vend dem hvert 15. minut indtil kartoflerne er sprøde og gyldne.

Krydr med salt og peber og server. 

Vis alle opskrifter