Flæskesteg med krydret og braiseret rødkål

2time(r) 35minutter Ingredienser til 6 personer

Til rødkålen:

  • 1 rødkål, fintskåret
  • 2 laurbærblade
  • 5 stjerneanis
  • 3 appelsiner, saft og skal
  • 100ml vand
  • 50g uraffineret rørsukker
  • 50 ml rødvinseddike
  • 50g koldt Saltet Lurpak smør

Til flæskestegen:

  • 1.5kg flæskesteg med skind
  • 2 spsk. havsalt
  • 1 bundt salvieblade
  • Skallen fra 2 citroner
Flæskesteg med krydret og braiseret rødkål

Tilberedning

Til rødkålen:

Kom alle ingredienserne i en stor gryde og bring dem i kog. Skru ned for varmen og lad simre i ca. 30 minutter indtil rødkålen er blevet blød. Tilføj det kolde smør til sidst og bland til det er smeltet. Dette giver ekstra fylde og glans.

Til flæskestegen:

Placer stegen på en stor bradepande. Dup skindet med køkkenrulle til det er helt tørt. Gnub 1 spsk. havsalt ind i skindet. Dæk med et klæde og lad sidde i stuetemperatur i 30 minutter.

Tænd ovnen på 240 grader almindelig ovn, 220 grader varmluftovn. Gasovn på styrke 9.

Efter 30 minutter dup skindet med køkkenrulle igen. Gnub den sidste spsk. havsalt ind i skindet.

Placer stegen i den forvarmede ovn og steg i 45 minutter.

Efter 45 minutter tilføj salviebladene og citronskallen på stegen og skru ovnen ned på 180 grader almindelig ovn, 160 grader varmluftovn, gas på styrke 4 og steg i yderligere 1 time. 

Tag stegen ud af ovnen og tjek at saften fra kødet er klart.

Lad stegen hvile i minimum 10 minutter. Servér med rødkål.   

Vis alle opskrifter