Spandauer

5time(r) 25minutter Ingredienser til 30 personer
  • 550 g mel
  • 250 ml koldt vand
  • 40 g gær
  • 2 æg
  • 40 g sukker
  • 10 g salt
  • 300 g Lurpak®
  • 1 æg til pensling
  • kagecreme, syltetøj, abrikoser
Spandauer

Tilberedning

Læg melet i fryseren i mindst en time.

Hæld vandet i en røremaskine, og opløs gæren i det. Rør derefter æg, sukker og salt i vandet. Tilsæt mel, og rør i 2-3 minutter, til dejen er fast.

Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den i fryseren i 15 minutter.

Skær det kolde smør i skiver, og læg det mellem to ark bagepapir. Tryk derefter smørret ud til en firkant på 15 x 15 cm med ensartet tykkelse.

Læg den kolde dej på et meldrysset bord. Rul dejen ud til 30 x 30 cm, læg smørret midt på dejen, og fold siderne ind over smørret, så det er pakket helt ind i dejen. Læg dejen i køleskabet i 45 minutter, til den er kold og klar til at blive rullet ud.

Drys mel på bordet, og rul dejen ud til en aflang firkant på ca. 30 x 60 cm med en tykkelse på 1 cm. Børst melet af dejen, fold en tredjedel af dejen ind mod midten, og fold den anden tredjedel over, så du har en dej med tre lag. Læg dejen i køleskabet i 30 minutter. Gentag fremgangsmåden en enkelt gang, hvorefter dejen er klar.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til en tykkelse på 0,5 cm, og skær den ud i firkanter på ca. 12 x 12 cm. Læg en skefuld kagecreme/syltetøj/abrikoser midt på hver firkant, og fold hjørnerne ind mod midten. Læg kagerne på en bageplade med bagepapir, pensl med æg, og lade dem hæve i 1-2 timer ved stuetemperatur. Bag i en forvarmet ovn ved 185° C, indtil de er gyldne. Lad spandauerne køle af på en bagerist.

Vis alle opskrifter